Faglig praksis

På botilbuddet Camillehusene, er børn og unge mellem 0-22 år. Fællesnævneren er, at alle har et omfattende behov for socialfaglig hjælp, støtte og træning samt behandlingsmæssige tilgang, så de bedst muligt kan indgå i en god hverdag.

Oftest har børn og unge lidt eller slet ingen verbal tale.

Derfor bruger vi tekniske hjælpermidler Ipad, foto, pictogrammer mv, som også koordineres med børnehave, skole og specialtilrettelagt ungdomsuddannelse. (STU)

Camillehusene er et socialpædagogisk botilbud, hvor vi anvender metoder og tilgange i gensidigkombination. Tilgange er måder vi, hele tiden, stræber efter at møde børnene på og metoderne er, det vi konkret gør.

Metoder

I Camillehusene bruger vi metoderne PECS og Tegn-til-tale som kommunikativt fokus for, at støtte børn og unges mulighed for at udtrykke sig og opnå forståelse.

Dertil arbejder vi gennem Low arousel for at bidrage til, at børn & unge unge kan leve op til de krav og forventninger, hverdagen stiller og håndtere affektreaktioner, der vækkes deraf.

PECS

I Camillehusene arbejder vi med PECS med det formål at udvikle børn & unges talesprog, så de udvikler et mere aktivt og nuanceret kommunikativt samspil med andre.

Gennem PECS, gør vi ting konkrete ved hjælp PECS-elementer som billeder, symboler, stregtegninger og konkreter. Samtidig lærer vi børn & unge, i Camillehusene, at tage initiativ i sociale sammenhænge, fordi de tilegner sig en brugbar kommunikationsform.

I praksis sker kommunikationen ved at børn & unge tager et PECS, der udtrykker det behov, genstand eller aktivitet, de ønsker og giver det til den de kommunikerer med – denne svarer så med PECS som støtte for responset.

Tegn-til- tale (TTT)

I Camillehusene, bruges TTT til at ledsage sparsom tale med tegn. Det understøtter det, børn & unge ønsker at kommunikere.

Tegnene, som børn & unge lærer, fungerer i sig selv som kommunikationsredskab og vi gør meget ud af, at de samspiller med mimik, gestik, øjenkontakt og mundaflæsning.

TTT muliggør at børn & unge bliver tiltagende selvstændige i deres kommunikation om omverdenen og opnår evne til at udtrykke sig mere forståeligt.

LOW arousel

I Camillehusene, arbejder vi proaktivt med tilgangen, low arousal. Den er også kendt som rogivende- eller affektiv pædagogik.

Metoden tager udgangspunkt i, at problemadfærd er forbundet med affektintensitet. Ved at bruge Low arousel søger vi at afgrænse affektniveauet hos børn & unge. Det gør vi gennem forberedelse af børn & unge om hvad der skal ske, vi bruger personaleskift, hvis en situation nærmer sig tilspidsning og vi afleder for at flytte fokus fra det, der præger barnet/den unge med stærke ukonstruktive følelser.

Selvkontrol er et væsentligt element i Low arousel. Vi søger således at tilrette hverdagen på en sådan måde, at børnene/de unge, hele tiden, oplever kontrol over sig selv. Dette gør vi på flere måder.

En væsentlig del er, at hverdagen har en tydelig struktur og er forudsigelig for børnene/de unge. Derudover søger vi at kravtilpasse, dvs. vi mindsker antallet af konflikter ved at ændre på de krav, vi stiller. Vi har fokus på at stille de rigtige krav på de rigtige tidspunkter.

Tilgange

Anerkendende pædagogik

I Camillehusene arbejder vi aktivt med anerkendende pædagogik i alle aktiviteter, samspil og tosomhed mellem pædagogerne og børn & unge.

Vi sætter fokus på at anerkende børn & unge som de mennesker, de er og at anerkende de ting, de foretager sig. Det giver børn & unge i Camillehusene mod på nye udfordringer og øger deres selvværd. Det er de voksne, der tager det fulde ansvar for kvaliteten i relationen og vi vedbliver det anerkendende perspektiv, når børnene har det svært.

Alle følelser er legitime og Camillehusenes medarbejdere bestræber sig på, altid at møde børn& unge med:

Forståelse og indlevelse
At kunne genkende oplevelsen i sig selv
Give bekræftelse (du er god nok)
Åbenhed
Selvrefleksion & afgrænsning

Fordi når man føler sig set og hørt, behøver børn & unge ikke gøre en masse for at trænge igennem til de voksne. Derved bliver mange problemer aldrig til noget og derved er anerkendende pædagogik med til at gøre hverdagen, i Camillehusene, skønnere for både børn og voksne.

Relationspædagogisk tilgang

Den relationspædagogisk tilgang, bruger pædagogerne ved, at de har fokus på samspillet i relationen til det enkelte barn & unge. Formålet er at udvikle selvforståelse, selvværd og selvtillid hos børn &ung med funktionsnedsættelser.

Aktivt søger vi at vise positive følelser – at vi er glad for børn & unge. Vi arbejder gennem spejling for at vise, at alle børn & unge har værdi for den voksne, de er sammen med – uanset om det er deres kontaktpædagoger eller en af de andre pædagoger i Hus 7, 9, 13.

Vi giver ros og anderkendelse, verbalt og gennem fysisk kontakt (til dem, der rummer det) for at give højlydt anderkendelse af det selvstændige individ, hvert barn & ung er. Vi justerer os i forhold til børn & unges udspil og initiativ og gør meget ud af, at gøre dem opmærksomme på, hvad de kan præstere.

Sanseorienteret tilgang

I Camillehusene bor børn & unge med forskellig udviklingshæmning, både fysisk og psykisk, derfor bruger vi sanseorienteret tilgang til at fremme deres funktionsevne.

Ud fra den enkeltes behov orienteres imod børn & unges sanseapparat, og stimulerer en eller flere sanser, fordi det har afgørende betydning for måden at være i verden på.

Sansestimulering foregår igennem leg og aktiviteter, som gynger, rullebræt, trampolin, snoezelrum og diverse hjælpemidler som musik, konkreter og lys.

Ved at tilbyde forskellige sansestimulerende aktiviteter med mange gentagelser, kan Camillehusenes børn & unge, over tid, udvikle et mere modent autonomt nervesystem og dermed en bedre sanseintegration, der er værn mod stimuli-overvældelse/ stresshåndtering.